Hurtigt på vandet
Desværre ser man ofte, at folk sætter deres kajak til salg igen med ordene.. jeg får den ikke brugt pga tidsmangel. Hvis man trods alt kommer ud i waders og kun med det grej man har i lommerne, så kan man også nøjes med det samme i sin kajak. Forskellen i tid vil ikke være mange minutter med lidt planlægning. Fordelene ved en kajak mener jeg er åbenlyse. Jeg anerkender dog tidsrøveren i, hvis kajakken skal ned fra taget af bilen, og rigges til med batteri og motor. Måske er batteri og motor så ikke det rigtige lige nu. Det handler om at tilpasse sig den situation, man befinder sig i.
Jeg har tidligere brugt alt for lang tid på at rigge til, inden fiskeriet reelt kom igang. Nu kan jeg komme i vandet på 10-15 min fra ankomst. Så er jeg iklædt tørdragt og redningsvest. Det betyder at alt mit grej skal ligge klart i kajakken og den bliver transporteret på min trailer. Stængerne sidder i rør og holdere på indersiden af dækket. Alt grejet ligger i diverse rum og alt er spændt fast. Når jeg ligger fra land kan jeg sejle ud og samtidig samle mine stænger på midten og sætte endegrejet på. Ofte er de allerede monteret med endegrej. Det er vigtigt at kunne komme hurtigt i vandet, så bøvlet ikke stjæler for meget fisketid. I praksis vil det for mange betyde at det tidsmæssigt bliver uoverskueligt og at kajakken bliver brugt for lidt. Jeg er så alsidig i mit fiskeri, at jeg har brug for noget struktur. Se afsnittet Valg af fiskegrej.